Går du med planer om at åbne din egen restaurant, så er det vigtigt, at du først udvikler et koncept for, hvad det er for en type restaurant, du gerne vil drive. Konkurrencen i restaurationsbranchen er hård, og med mange konkurrenter omkring næste gadehjørne, er det derfor nødvendigt, at du er helt skarp med hensyn til, hvad du kan tilbyde dine gæster. Du kan fx læse restaurantanmeldelser for at orientere dig om, hvilke restauranter der ligger i dit nærområde, og hvad de tilbyder.
Fransk bistro, sushi, thai eller vegetar?
Vil du gerne åbne en fransk bistro, hvad er det så, der adskiller din restaurant fra de andre? Vil du åbne en sushi-restaurant, er dine kokke så bedre til at lave lækker sushi end konkurrenterne, så kunderne strømmer til? Hvordan kan din thai-restaurant eller vegetar-restaurant byde ind med velsmagende retter i dejlige omgivelser, som giver dine konkurrenter baghjul? Restaurantgæster har forventninger både til menukortet og udvalget af drikkevarer. De gør sig sandsynligvis også umage med deres påklædning og har købt en flot kjole hos https://www.na-kd.com/dk, så de er velklædte, når de besøger din restaurant. Det er vigtigt, at du kan imødekomme dine gæsters forventninger. Jo tydeligere dit restaurant-koncept er, jo nemmere er det at forventningsafstemme med kunderne. Som restauratør skal man huske på, at kunderne altid er i centrum, og at deres spiseoplevelse betyder meget for, om de kommer igen en anden gang – og om de anbefaler din restaurant til venner og bekendte.
Hvad skal der på menukortet?
Et menukort kan sammensættes på flere måder. Det kan være á la carte, eller det kan være et tilbud om 3-retters menu eller frokostmenu. Det kan også være, at din restaurant tilbyder buffet eller børnemenu. Du kan ændre på menukortet alt efter, hvilke råvarer der er i sæson. Dermed får dine stamgæster også mulighed for at få nye smagsoplevelser. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, når man går på restaurant. Selvom det kan være fristende at sælge menuer til billige priser, så sender det også et signal om, at råvarerne måske ikke er optimalt friske. Sætter du prisen for højt, kan det muligvis afholde nogle gæster fra at booke bord. Men mange gæster og madanmeldere har forventninger til maden, og de er ofte villige til at betale lidt ekstra for at få et lækkert måltid mad.
Beliggenhed og indretning
En restaurants beliggenhed betyder meget i forhold til, hvor nemt det er at tiltrække gæster. Ligger din restaurant midt i gågaden i en by, så er der mange forbipasserende, og dermed sandsynlighed for højere indtjening, end hvis din restaurant ligger på et afsides sted. På den anden side kan en smuk beliggenhed nær skov eller med udsigt til vandet også få gæster til at køre langt for at besøge din restaurant. Gæsterne kommer ikke kun for at få en spiseoplevelse – det betyder også noget, hvordan restauranten er indrettet, og her kan vi kun opfordre dig til at gøre dig umage med at skabe den perfekte stemning. Du kan optimere spiseoplevelsen på forskellige måder, og dermed får dine gæster en totaloplevelse, hvor mad, drikkevarer og omgivelser smelter sammen.