Valg af leverandører

Når du skal finde de bedste leverandører af råvarer til din restaurant, skal du først have afdækket, hvilke behov der er for råvarer. Ikke alle leverandører egner sig til alle restauranter. Så du skal have udarbejdet en liste over de råvarer, du har brug for, og så kan du gå på jagt efter de bedste leverandører.

Pris og kvalitet

Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og hvis du foretrækker økologiske varer må du nok også være indstillet på at skulle betale mere for råvarerne. Til gengæld får du nogle meget lækre råvarer at arbejde med i dit restaurantkøkken, så du kan servere velsmagende mad for dine gæster. Den pris gæsterne skal betale for et måltid i din restaurant er selvfølgelig også påvirket af, hvor dyre råvarer du vælger at lave maden af.

Leverandøren skal være til at stole på

Du skal kunne stole på din leverandør, både hvad angår pris, kvalitet og levering. Hvis du har bestilt varer og forventer, at de ankommer til et bestemt tidspunkt, så er du meget afhængig af, at leverandøren lever op til sine forpligtelser, og at pris og kvalitet også er i orden. Ellers kan du havne i en pinlig situation, hvor du pludselig ikke har de råvarer, som skal til for at lave mad til gæsterne, eller du kan risikere at komme til at betale mere for varerne end aftalt.

Tjek leverandørens ry

Du kan på forhånd tjekke en leverandørs ry ved at forhøre dig om ham eller hende i branchen, læse kontrolrapporter fra den pågældende virksomhed eller læse anmeldelser af virksomheden på nettet. På den måde kan du undgå at vælge de forkerte leverandører eller sige ja til tilbud, som senere hen viser sig at være en ulempe for dig. Vil du gerne være sikker på, at de råvarer du køber også er økologiske, så finder du en liste over danske økologi-kontrollerede virksomheder hos Fødevarestyrelsen

Flere leverandører

Hvis du kun har én fast leverandør, kan du risikere, at priserne måske begynder at stige hos den pågældende leverandør, eller du kan risikere, at varerne måske nogle gange ikke bliver leveret til tiden. For at undgå dette bør du samarbejde med flere leverandører, for så har du altid mulighed for at vælge den billigste pris, og hvis én leverandør svigter i forbindelse med en levering, så kan du hurtigt ringe til en anden og få leveret dine varer.

Skriv et svar