Promovér din restaurant

Rigtig mange gæster søger online, når de skal finde inspiration til, hvor de skal gå ud og spise, så du kan med fordel promovere din nyåbnede restaurant på Facebook og Instagram. På Facebook kan du også invitere til begivenheder, f.eks. på åbningsdagen, eller hvis der er aftener med live-musik i din restaurant. Instagram er et rigtig godt medie til at vise dine lækre retter frem. Så op på tallerkenen med det bedste din restaurant har at byde på, og tag så nogle flotte billeder og læg dem på Instagram. Det vil helt sikkert få folks tænder til at løbe i vand.

Trykte annoncer

Du kan indrykke trykte annoncer i de lokale eller landsdækkende aviser og gøre opmærksom på, at du har åbnet en ny restaurant. Du kan reklamere med særlige åbningstilbud eller tilbud på menu eller buffet. Du vil muligvis tiltrække en eller flere madanmeldere fra aviserne, som lægger vejen forbi for at anmelde din restaurant. Det bør du tage som en kompliment, og det kan give dig mere positiv omtale.

Udendørs skilte

Gode gammeldags skilte udenfor din restaurant kan bestemt også tiltrække gæster, som er nysgerrige efter at se, hvad du har at byde på. Du kan f.eks. skrive et skilt med dagens menu eller dagens varme ret. Du kan også hænge hele spisekortet op i glas og ramme ved siden af indgangsdøren, så gæsterne ved, hvad de kan få i din restaurant, før de går ind og sætter sig ved et bord.

De bedste anbefalinger er fra gæsterne selv

De bedste anbefalinger, du kan få, er fra gæsterne selv. Hvis du kan få dem til at synes godt om din restaurants Facebook-side eller Instagram-profil, og du kan få dem til at like og dele opslag, så kan du hurtigt få brandet din restaurant og tiltrække flere gæster.

Skriv et svar