
Storkøkkenet er en uundværlig del af din restaurant, for det er her, du skal lave al det lækre og spændende mad, du har på menukortet. Hvis du bygger dit storkøkken fra bunden af, så skal du også tænke på borde, komfur, ovn, køleskab, fryser og opvaskemaskine. Måske står disse hårde-hvidevarer allerede i storkøkkenet i den restaurant, du har købt, og så skal du selvfølgelig tjekke, om det hele fungerer optimalt.
Dernæst kan du med fordel kontakte en leverandør af inventar og udstyr til storkøkkener, for her vil du finde et stort udvalg af alt, hvad du skal bruge til dit storkøkken, og så kan du få det hele leveret fra samme leverandør og måske opnå rabat. En anden fordel er, at du kan få professionel rådgivning, hvis du har spørgsmål vedrørende produkter, som skal anvendes i et storkøkken. Især hvis det er første gang, du skal åbne en restaurant, kan det være en fordel med professionel vejledning, så du undgå dyre fejlkøb af køkkeninventar og køkkenudstyr.
Kæmpestort sortiment af maskiner og udstyr til storkøkken
I sortimentet af udstyr til storkøkken finder du blandt andet gryder, pander, skærebrætter, køkkenredskaber, skåle, bestik m.m. Du finder køkkenmaskiner som eksempelvis blender, grøntsagssnitter, kartoffelskræller, isterningsmaskine, pålægsmaskiner, kødhakker, elektrisk suppegryde, dejmaskiner og meget andet. Alt efter hvilken type restaurant du driver, kan du have brug for forskelligt udstyr. Du kan lave en liste over udstyr på forhånd, eller du kan lade dig inspirere ved at besøge webshops, som forhandler storkøkkenudstyr.
Åbner du en restaurant med et asiatisk køkken vil der f.eks. være brug for forskellige typer af wokgryder, og hvis du åbner en restaurant, der serverer BBQ og grillmad, ja, så er der brug for grill. Drømmer du om at åbne et pizzeria, så kan du finde særligt udstyr som f.eks. pizzaovne, pizzapresser og dejæltere.
Har du brug for køleskab, fryser, ovn eller opvaskemaskine, så finder du modeller i mange forskellige designs og størrelser, som passer til netop dit storkøkken. Farverne vil typisk være hvid eller stål, og overfladerne vil være nemme at rengøre og vedligeholde.
Høje krav til hygiejne
Når man ejer en virksomhed, hvor der håndteres og serveres fødevarer, er der nogle ret strikse krav, man skal overholde for at undgå, at fødevarerne bliver dårlige, og gæsterne bliver syge af at spise maden. På Fødevarestyrelsens hjemmeside finder du regler og krav til indretning af dit storkøkken, som du bør sætte dig grundigt ind i. Du kan med fordel indrette dit storkøkken, så det er nemt at rengøre, for der skal gøres rent flere gange dagligt, når du håndterer forskellige fødevarer. Hos Fødevarestyrelsen finder du desuden gode råd til, hvordan du nedkøler og opbevarer fødevarer på den mest hensigtsmæssige måde, og hvordan personalet opretholder en god hygiejne, når de arbejder i storkøkkenet. Skal din restaurant have et godt ry, bør du aldrig slække på kravene til god hygiejne og en høj rengøringskvalitet.